Fremtid i avl - Tidsskrift for Dansk Fåreavl nr. 2/2000

Scanning, kåring og dataregistrering skal være rentable redskaber
- brugen af avlsredskaber skal smitte af på tegnebogen!

I efteråret 1999 fik vi en række af vores får kåret. Kåringsdommer Steen Kobberøe gør efter min mening et godt stykke arbejde. Han er både grundig og retfærdig. Alligevel bed jeg mærke i en avlers kommentar: "Nu har jeg fået mine dyr kåret. Så kan jeg spekulere over, hvad jeg egentligt skal bruge tallene til."
Mange avlere har gjort sig den erfaring, at høje indekser i dataregistreringen ofte ikke siger ret meget om dyrenes kvalitet. Indekset for slagtekvalitet er kun aktuelt, såfremt man i besætningen sender lam til et slagteri, der indberetter klassificeringsresultater til dataregistreringen.
Endeligt kan man i Jette Lauridsens artikel i tidskriftet nr. 10/99 side 19 om de danske scanningsresultater læse følgende: "Sammenhængen mellem muskeldybde og klassificering er ca. 30-50%".
Min påstand er, at vi efterhånden har opbygget en vifte af avlsredskaber, der mest af alt er kendetegnet ved, at de er dyre, de bygger ikke på håndfaste fakta og de resulterer ikke i den avlsfremgang, som man kunne ønske sig.

Sammenligning med norske forhold
Jeg har ved to ophold i Norge gjort mig nogle nyttige erfaringer, som jeg gerne vil dele med andre. Norge og Danmark har vidt forskellige traditioner omkring får, så alting kan ikke bare bruges ukritisk.
I Norge er der omkring en million får mod kun godt 100.000 i Danmark. I Norge satser man alene på slagtelam opfedet på græs og naturarealer, hvor vi i Danmark har et stort antal får af racer, der nødvendiggør færdigfedning på stald. Endeligt læmmer over 95% fårene i Norge mellem 10. april og 20. maj hvorimod vi har en noget længere læmmesæson i Danmark.
Men vi kan overføre en lang række erfaringer fra den norske måde at bruge avlsredskaberne på. De norske fåreflokke er i gennemsnit på 40 - 50 dyr. Det er større end i Danmark, men danske besætninger på denne størrelse er alle interesseret i at have et økonomisk overskud på produktionen, og det burde også kunne lade sig gøre.
Også i Norge er fårene bierhverv for mange avlere, især i Sydnorge. Her er rådgivningsapparatet og serviceringen af avlerne tilpasset hertil, så konsulenter, scanningsmanden, o.a. arbejder naturligvis i weekenden.

Dataregistrering
Den enkelte avler skal i Norge selv indberette sine data til registrering. Man indberetter forholdsvis få data. Det drejer sig om data omkring løbning, læmning, fødselsvægt, vægt ved høsttid og så naturligvis afgang af anden årsag.
Registreringen i Norge foretages af slagteriet og er i visse tilfælde gratis, under hensyntagen til den leverandøraftale, som man har med slagteriet.
Alle slagtedata indgår derfor i registreringen.
I det hele taget er slagterierne i Norge omdrejningspunkt for mange ting omkring fårene. De sidder med ved bordet, når avlsmålene fastlægges. Det gør, at avlerne arbejder målrettet mod en lammeproduktion tilpasset forbrugernes smag.
Når markedet kræver mindre fedt tilpasses alvsmålene hertil. Kræver markedet mindre lam, tilpasses produktionen hertil.

Kåring af vædderlam
Det er min påstand, at vi begår en fejl, når vi venter med at kåre dyrene til de er tre år. På det tidspunkt skulle de gerne være godt i gang som produktionsdyr, og hvilken nytte gør kåringen så? (Jeg skal undlade at kommentere den kåring, der foregår på dyrskuerne, for det er jo en hyggelig tradition, at vi årligt udpeger de smukkeste får).
I stedet burde vi gøre meget mere ud af vores udvælgelse af vædderlam og måske også af udvælgelsen af avlsgimmere.
Jeg vil foreslå raceudvalg og -foreninger, at man kun optager kårede vædderlam i stambogen efter norsk forbillede. Kun på den måde opnår vi en forbedring af datasikkerheden.
I Norge må kun kårede væddere bruges i avlen.
Vædderlammene kåres efter en pointskala, der i overvejende grad bygger på målbare fakta. Der indgår flere forskellige elementer:
Dyrene vurderes i forhold til egen flok/besætning med udgangspunkt i de indberettede data og dyrets afstamning. Her indgår også tal for holdbarhed.
Tilvæksten vurderes og kontrolleres. I Danmark har vi indekser for både to og fire måneders vægt, men hvad skal de bruges til? Det afgørende er tilvæksten i perioden fra fødsel til slagtemodenhed. Hvis lammene alene skal opfedes på græs- eller naturarealer, er det nødvendigt med en korrektion i forhold til kuldstørrelse og i forhold til moderfårets alder.
Scanning for vurdering af fedt- og muskeltykkelse.
Vurdering af uld.
Bedømmelse af kropsform og lemmer. En avlsvædder må ikke have svage ben.

Scanning af muskel- og fedttykkelse
Dette er et af de steder, hvor helt kontante fakta kan hjælpe os avlere og lammeproducenter til at udvælge de rette dyr. Ved at scanne efter international standard, det vil sige en scanning  mellem 3. og 4. lændehvirvel efter bageste ribben, kan man sætte tal på muskelfylde og fedtlagets tykkelse. Det så let ud, da jeg i Norge så Henrik Jensen fra danske H.J.Scan og hans norske kollega Hans scanne, og deres resultater var meget ens.
Disse tal kan sagtens overraske. Jeg så flotte dyr, der opnåede dårlige scanningsresultater. Omvendt kunne mindre vædderlam sagtens opnå fine resultater.
I Norge er sammenhængen mellem resultatet af muskel- og fedtscanning og klassificering på slagteriet 90% mod kun det halve i Danmark. Et faktum, som burde gøres til genstand for en nærmere undersøgelse, da der jo må være tale om, at enten er de danske scanningsresultater for upræcise eller også er klassificeringen hos Danish Crown ikke god nok. Endeligt kan der være tale om en kombination af fejl begge steder.
I Norge har man scannet i tolv år, og i de besætninger, hvor man systematisk anvender kårede vædderlam, opnås en mertilvækst på gennemsnitligt 0,5 kilo årligt.

Avlsindekser
Mange egenskaber hos får er arvelige. Når man gennem flere år har samlet indekstal baseret på scanning, vejning og andre faktuelle ting, så vil avlsindekserne være forholdsvis nøjagtige.
Disse tal får høj værdi, fordi man kun anvender vædderlam, der er kåret og scannet.
I de senere år har ulden ikke været i så høj kurs i Danmark, men det bør overvejes, om vi ved en koordination af uldopsamlingen her i landet kunne opnå bedre priser. Set i et historisk perspektiv er uldkvalitet en vig