Religion
 
    Så langt tilbage i tiderne, som menneskehedens historie kan efterspores har menneskene bestandig søgt at finde udtryksformer for den ærefrygt, de nærede overfor det usynlige væsen, der måtte være det synlige livs skaber og opretholder.

    Utallige er de myther og sagn, der forefindes fra de ældste dage, utallige er de fantastiske forestillinger og begreber, som menneskeheden i de forskellige tidsaldre har dannet sig om det usynlige, det hinsidige, det okkulte.

    Men alle disse mange og meget uensartede myther, sagn, teorier, doktriner og dogmer indebærer dog, så godt som alle, enkelte glimt af de evige sandheder, farvet af og iblandet mørkets løgne, udstafferet med alle slags menneskelige påfund eller tilsløret af menneskenes egne tankespind.

 
Ethvert menneske bærer i sin tanke en afspejling af Gud; jo yngre og mindre udviklet menneskeånden er, jo mere menneskelignende bliver det guddommelige ideal. Uudviklede ånder opfatter Gud som en streng, frygtindgydende, hævnende, krævende Guddom, der intet giver uden passende vederlag.

Aldrig har menneskene følt sig helt tilfredsstillede, bestandig har de mere åndeligt modne søgt at lodde dybere, søgt at finde en fastere grund, et mere sikkert fodfæste - bestandig har de søgt at give deres opfattelse af det guddommelige en skønnere form, større klarhed og fyldigere udtryk.

Men selv det menneske, der i sin længsel efter at fatte det ufattelige, der i sin trang til at synliggøre det usynlige, der i sin higen efter at gengive det guddomsbillede, som tanken afspejlede, har fundet de mest sublime lignelser, de enkelste udtryk og de skønneste ord, har dog ikke formået at genspejle det usynlige væsens renhed, højhed og guddomsfylde - thi ingen mennesketanke, ingen menneskelig udtryksform kan give en blot tilnærmelsesvis forestilling herom. Kun igennem den fulde tankehengivelse, den rene alt gennemsyrende kærlighed kan guddommen fattes.

I tidernes løb har menneskene dannet sig talrige veje, ad hvilke de søgende er vandret fremad. Enhver elskede sin vej, hvor besværlig den end var at følge, enhver hævdede, at hans vej førte hurtigst til målet; thi dårens vej er ret i hans egne øjne! Men al strid, al skændsmål til trods, er ikke een af de menneskelige veje kortere end de andre; thi hver sti er kroget, hver vej er bugtet, og alle er fulde af sten, alle er bevokset med tidsler og tjørn; og havde Gud ikke støttet de mennesker, der i fuld fortrøstning fulgte disse Veje, havde Gud ikke hjulpet dem over de talrige hindringer, havde de aldrig formået at tilendebringe deres vandring.

Men på denne trælsomme vandring mod en højere forståelse af Guddommen, mod en klarere, renere, mere fyldestgørende erkendelse af det skjulte, er menneskeheden nu nået til et punkt, hvor alle vejene udmunder, hvor de alle kan samles og fortsættes i een fælles vej, der lige, uden bugter og krumninger, uden tidsler, tjørn eller sten, fører direkte til Gud og til faderhjemmet.

Denne lige og langt kortere vej er den genvej, som Gud selv og hans udsendinge i årmillioner har arbejdet på at gøre ryddelig for den hele menneskehed. Et kæmpearbejde er endt! Skyggefuld, lige og skøn ligger vejen for hvert menneskes fod; den er let at følge, let at vandre; thi Guds kærlighed har gjort den farbar!

Den anstødssten, som i tidsaldre truende har spærret den, er fjernet; den onde ånd (Satan), som i evigheder har vogtet indgangen til den, er i sorg og anger vendt tilbage til sin faders hjem. Hans faders kærlighed, hans søskendes tålmodige, medynksfulde arbejde, hans egen længsel efter renhed og fred, hans længsel efter det tabte paradis, har omsider besejret ham. Vejen er fri! den genvej, der er skabt af kærlighed til menneskene, af kærlighed til den faldne søn og broder. Det mål, der i evigheder har stået så fjernt og forekommet de arbejdende saa uopnåeligt - er nået! Guds rige kærlighed har bragt menneskeheden nærmere til faderhjemmet.

I mennesker, der hidtil er vandret ad eders krogede stier og bugtede veje, I vover vel næppe at betræde vor faders Vej! I spørger ængsteligt: hvilke fordele byder den os, og kan vi stole på, at vi ikke vandrer vild, hvis vi følger den? - Døm selv og vælg derefter!

Vor Faders vej er dannet over disse Sandheder:

  • at Guds faldne børn i tidernes morgen har skabt det synlige menneskelegeme
  • at Gud er den usynlige menneskeånds Fader
  • at hvert jordisk liv bringer menneskeånden et skridt fremad mod Lyset og mod Faderhjemmet
  • at menneskene er ledsagede af usynlige vogtere, der altid er rede til hjælp og vejledning, en hjælp, der opfattes af mennesket som en indre stemme (samvittigheden)
  • at menneskene i bønnen til deres Gud og Fader kan opnå en direkte forbindelse med Ham, med Hans tanke og med Hans vilje og derigennem opnå al den Hjælp, der er nødvendig til at hærde deres Vilje i kampen mod mørket og synden
  • at hvert menneske selv må sone sine onde og slette tanker og handlinger
  • at Kristus (Jesus af Nazareth) har lovet at være fører og leder for hvert menneske, til alle dets jordeliv er til ende!
Erkendelsen af disse sandheder det er vejen til Gud. Igennem kærlighed og tillid til Gud, gennem kærlighed til næsten, gennem renhed, indbyrdes fred og fordragelighed, gennem sandhed og viljens arbejde på at overvinde mørket, synden og det onde, går vejen til faderhjemmet!

Enhver af eder, ethvert barn kan fatte disse sandheder. Døm selv og vælg derefter.

 





Back To Index